Greb
– Den vigtige detalje
Rund, kantet eller usynlig?
Greb er en lille, men meget vigtig detalje i dit køkken. De påvirker hele udtrykket i dit køkkenmiljø, men også det praktiske arbejde. Derfor er det vigtigt, du føler, at grebet er godt at holde i, og samtidig passer ind i stilen med resten af køkkenet. Mulighederne er mange og vi har et meget stort udvalg af greb i forskellige modeller og materialer. Nedenfor kan du se et lille udpluk heraf.
Du kan lade dig inspirere herunder, eller lade os komme ud til dig på et gratis og uforpligtende hjemmebesøg, hvor vi kan vise mere.
To spørgsmål at stille, når du skal vælge køkkengreb
Når du skal vælge dit nyt køkken, er der mange overvejelser at gøre sig. For de fleste er valg af køkkengreb ikke ligefrem den første overvejelse når det kommer til planlægning af køkken. Alligevel er der især to ting, du skal tage højde for, når du vælger nye køkkengreb:
- Hvilken køkkenstil skal grebene passe til?
- Hvordan er dine arbejdsgange i køkkenet?
Vi vil altid hjælpe dig med at få styr på køkkenplanlægningen, og gennemgå de overvejelser med dig.
Det er de små detaljer…
der ofte gør en stor forskel. Dit valg af køkkengreb er ikke nogen undtagelse. De giver nemlig mulighed for at fuldende stilen i køkkenet, men køkkengreb kan også øge funktionaliteten med en brugervenlig placering lige der, hvor hånden automatisk søger hen.


Hvordan bruger du køkkenet?
Tænk gerne over, hvordan du bruger dit køkken, når du vælger køkkengreb. Skal du ofte i et tungt højskab? Har du en tung skuffe, hvor du opbevarer alt porcelænet? Eller har du et ønske om hvidevarer, hvor køleskabslågen er en integreret del af køkkendesignet?
Hvis det er tilfældet, er det ikke altid hensigtsmæssigt med et lille knopgreb. I stedet skal du vælge et køkkengreb med et større håndtag, som bedre egner sig til lågens vægt.
Hvilke greb passer til din køkkenstil?
Smag er forskellig. Heldigvis. Derfor er der heller ikke en bestemt type køkkengreb, som passer til en specifik køkkenstil – det er, og vil altid være, en smagssag. Ved omhyggeligt at vælge de rette greb, kan du understrege din stil i køkkenet, uanset om din stil er farverig, klassisk eller landlig.
Vi kan naturligvis tilbyde meget mere end disse!
Smag er jo som bekendt meget forskellig – og vi vil gøre vores bedste for at finde lige præcis det greb, der passer bedst til dig og dit køkken, hvad enten det er rundt, firkantet, lang eller kort.
Opnå et strømlinet udtryk
Når du ikke har håndtag, der stikker ud fra skabene, får du en mere glat og ren overflade, hvilket er årsagen til, at folk elsker udseendet af det grebsfrie køkken. Få et elegant og grebsløst køkken med en glat og ren overflade hvor strømlinet design og funktionalitet går hånd i hånd.
Se dine muligheder for grebsløse låger HER.
Inspirationsbilleder
Inspiration til nye køkkener med forskellige greb